Det spanske olieeventyr ...
En panda på besøg ...
Uventet besøg ...
2012 er startet på Mose Allé ...
Jul på Mose allé ...
Hygge på Mose allé ...
Nyt fra Mose allé ...
Hygge på Mose allé
Kulden har sneget sig ind på os her på Mose Allé. Vi har fået sat varme på og sørger for at sprede lidt hyggelig stemning med stearinlys.

Lige præcis hygge er også kodeordet for det initiativ, som vi har puslet med lidt tid; et aktivitetsrum. Tanken er, at vi omdanner en del af vores lager til et rum, hvor vi kan gå ind og være aktive eller slappe af, når vi har brug for et lille break.

I rummet vil komme til at være bordtennis, bordfodbold, boksepude, massagestol og sofaer, som vi kan synke ned i, når vi trænger til at hvile hovedet og øjnene fra computerskærmen i nogle minutter. Vi glæder os meget til, at rummet er færdigt, så vi kan tage det i brug. Vi tror på, at sådanne muligheder giver glade og oplagte medarbejdere.

Men det er ikke kun den del af lageret, som aktivitetsrummet skal ligge i, at der er sket ændringer. Generelt har hele vores lager fået et brush up. Vi arbejder stadig på sagen, men der er allerede sket en masse derinde. Vi har fået ryddet op, smidt ud og sorteret, så rummet fremstår mere ryddeligt og overskueligt end før. Det bliver en fryd for øjet, når vi er færdige.

I sidste blogindlæg fortalte vi om vores nye telefonsystem. Muligheden for at ringe direkte til SignFs medarbejdere via lokalnumre er blevet benyttet i stor grad. Det har resulteret i en mere effektiv proces, hvor vi kan hjælpe vores kunder uden omstilling af telefoner og ventetid.
Hvis du er interesseret i at ringe direkte til en af os her på Mose Allé, kan du finde alle lokalnumre under vores navne på siden ”Folk” her på sitet.

Vi sidder klar ved telefonerne og glæder os til at snakke med dig!
SIGNF - MOSE ALLÉ 7A - 2610 RØDOVRE - TEL. 39184510 - CVR.NR 27528147